Af autoriseret psykolog, ph.d. Emilie Strøm
Sorg er en fundamental følelse, vi alle oplever, hvor tab og kærlighed krydser hinanden. Tabet forandrer livet, og sorgen forandrer os. Sorg er et menneskeligt livsvilkår og en naturlig reaktion, der er uløseligt forbundet med kærlighed. Vi føler sorg, når vi mister dem, vi elsker eller noget, der er betydningsfuldt for os. Sorg gør ondt, helt kropsligt ondt. Den er en smertefuld, men også en dybt meningsfuld reaktion, fordi den udspringer af tab.
Følelser er en kilde til erkendelse og indsigt, og netop sorgen afspejler vores evne til at danne følelsesmæssige relationer, som former et aftryk i os. Derfor skal vi ikke ønske sorgen helt bort, den bør og kan ikke undgås. Den viser os netop, hvad og hvem, der er vigtige for os, og afdækker således vores værdier. Sorgen ærer så at sige kærligheden, og er samtidig en omstillingsproces. Når vi mister, kan vi vælge, hvad vi vil integrere og lade leve videre, og hvad vi vil slippe.
Sorg ved eksistentielle tab
Sorg opleves således ikke kun ved dødsfald eller brud af nære relationer fx parforhold, hvor kærlighedsbånd ændres. Vi kan også opleve sorg ved andre eksistentielle tab. Det kan være, en vi har nær eller vi selv lever med sygdom eller af andre årsager oplever et funktionstab, der begrænser livsudfoldelsen.
Det kan være, vi må opgive at få noget, vi ønsker os som fx et barn eller kærlighed og tryghed fra forældre, der af forskellige grunde og i forskelligt omfang har haft vanskeligt ved at være følelsesmæssigt nærværende og imødekommende. Måske længes vi efter at opleve stor kærlighed, eller har helt mistet troen på den.
Vi kan opleve tab og sorg, når livet udvikler sig anderledes, end vi ønsker og muligvis definerer vores selvforståelse ud fra. Der kan imidlertid også opstå en følelse af tab ved naturlige overgange i livet. Det kan være, når vores børn flytter hjemmefra, og vi mister daglig nærhed, når vi ikke længere kan, hvad vi kunne førhen, når vi forlader arbejdsmarkedet osv. Sådanne tab er forventelige, men de kan alligevel medføre sorg.
Hvordan opleves sorg?
Sorg kan være voldsom og dyb med altoverskyggende ulykkelighed, savn og længsel. Man kan føle, at hjertet går i stykker, og man går til grunde. Det kan være svært at se, hvordan man skal kunne leve videre, og ofte beskrives sorg som at miste en del af sig selv. Man kan føle sig amputeret og adskilt fra andre mennesker, der fortsætter livet som om, intet var hændt. Det er naturligt at føle trang til at undgå de overvældende, ubehagelige følelser, og det tager tid at acceptere sorgen og integrere følelserne i os.
Sorg kan være ventet eller uventet. Indimellem kan den indebære en lettelse som fx, når vi mister efter hård, langvarig sygdom, eller hvis tabet har været længe undervejs. Men selv hvis tabet er ventet, kan det forårsage ubønhørlig smerte. Er tabet uventet, kan det yderligere medføre et traume fx ved ulykker eller selvmord, men traumer kan også opstå ved et ventet tab. Samtidig sættes eksistentielle overvejelser om livet i gang. Man bliver konfronteret med livsspørgsmål om grundvilkår, relationer, værdier og mening og kan opleve tab af mening.
Kroppens rolle
Kroppen er en central del af oplevelsen af sorg. Sorg er en kropslig båret følelse med en ændret kropslig tilstand, og sorg både føles og udtrykkes gennem kroppen. Kroppen er en del af den følelsesmæssige proces og således mere end en fysiologisk organisme. Den sørgende krop kan føles anderledes, tung eller som om, den har taget skade. Andre mennesker bliver en del af os, og man kan tale om en slags dyadisk krop, hvor måden at interagere med hinanden på bliver en del af vores kropslige hukommelse og vaner. Når vi mister, er disse muligheder for at være sammen tabt.
Følelser er kropslige, og fx gråd er ofte en del af sorg, selvom man selvfølgelig godt kan sørge uden at græde og derfor stadig have en sørgende krop. Sorg er en følelse, som gør indtryk på kroppen, og bl.a. kan føles netop som en kropslig tyngde samtidig med, at vi udtrykker sorg gennem kroppen i adfærd og bevægelser. Når vi forstår sorgen kropsligt er en del af oplevelsen af sorg at bære sorgen i kroppen.
En kompleks tilstand
Sorg kan vise sig som skyld, skam og fortrydelse fx over ikke at have kunne stille tilstrækkeligt op, ikke at have været til stede i afgørende øjeblikke eller ikke at have fået valgt ordentligt fra og til. Man kan også føle skam og skyld over at føle glæde eller at knytte nye bånd. Sorg kan indeholde vrede på selve døden, eller på den man har mistet og måske over svigt eller utilstrækkelig kærlighed. Sorgprocessen kan således involvere at være med uafsluttede følelser, og der kan være behov for at få en slags accept og afslutning.
Herudover kan sorg følelsesmæssigt komme til udtryk som enorm tristhed, fortvivlelse, angst, ensomhed, afmagt, håbløshed samt nedsat lyst og interesse. Den akutte sorg kan medføre chok og en fornemmelse af uvirkelighed, hvor det kan være svært at begribe, at man har mistet. Man kan desuden have tendens til at isolere sig socialt og føle, at ingen rigtigt forstår, opleve indre uro, apati, grådlabilitet m.m.
Tankerne kredser om den mistede, det tabte og den nye livsituation. Måske om hvorfor og uretfærdighed. Man kan bekymre sig om fremtiden og fremtidige tab og have tanker om ikke at klare det hele godt nok. Som mennesker er vi ikke blot bundet til nuets umiddelbarhed. Kognitivt kan man også opleve bl.a. hukommelses- og koncentrationsbesvær, og det kan være svært at overskue situationen og træffe beslutninger.
Stress
En sorgreaktion er altså kompleks, og rummer udover karakteristiske følelser, tanker, krops- og adfærdsreaktioner også fysiologiske reaktioner. Sorgen finder sted på mange niveauer. Kroppen er fyldt af stresshormoner, der skaber ubalance, og derudover giver ændringer i søvn, appetit, energi samt kan give muskulære spændinger, smerter m.m. Det tager tid for nervesystemet at genfinde balancen, og man oplever derfor en funktionsnedsættelse både kropsligt og mentalt. Når man sammenligner sorg med stress, kan det være hjælpsomt at have viden om stress.
Sorg er individuel
De fleste gennemgår mange sorgprocesser i løbet af livet med nogle få afgørende tab og en deraf mere intens sorg. Nogle af disse dele af sorg er typiske, andre dele er individuelle. De afhænger bl.a. af, hvem eller hvad, man har mistet, betydningen heraf, hvor man befinder sig i livet, hvordan tabet er sket, tidligere erfaringer med at miste samt støttende ressourcer.
Selve sorgprocessen varierer derfor fra menneske til menneske. Den kan have forskellig varighed og intensitet med forskellige reaktioner. Sorgen afspejler tabet, og man kan derfor opleve samme tab forskelligt alt efter, hvad det tabte betyder for en. Sorg fortæller noget om vores tilknytning til nogen eller noget. Det centrale er derfor, hvor stort et tab, man oplever at have lidt. Samtidig kan et nuværende tab vække tidligere tab og forstærke smerten.
Hvordan forløber sorg?
Sorg forsvinder aldrig helt, men den aftager med tiden. Sorgprocessen handler derfor om, hvordan vi kan integrere sorgen og leve med den som en naturlig del af livet. Mange bærer rundt på forskellige antagelser om, hvordan man sørger ”rigtigt”. Det kan være en hjælp at blive bevidst om disse, da de er med til at styre sorgprocessen og måske stå i vejen for den.
Sorgprocessen indebærer store følelsesmæssige udsving, men med tiden får de fleste det bedre, og vænner sig til tabet. Ofte aftager intensiteten indenfor det første år, men sorg er en dyb og ofte langvarig proces. Sorgen er stadig til stede, men den ændrer form. Nogle oplever sen sorg, hvor de mest intense reaktioner er tidsmæssigt forskubbet, men ligeledes aftager igen. Og nogle få har intense sorgreaktioner, som er mere langvarige end flertallets. Det er dog naturligt at gensørge måske på bestemte tidspunkter.
Sorgprocessen er ikke liniær, og forløber ikke i bestemte faser, der er ens for alle. Den er snarere en kontinuerlig proces med op og nedture. De fleste genfinder evnen og lysten til at leve livet efter en periode med dyb sorg. Med tiden nævner mange, at der også er fulgt betydningsfuld livserfaring med at miste, selvom de naturligvis ville ønske, den ikke var kommet i kraft af tabet. Det er særligt bevidstheden om, hvad der er vigtigt og værdifuldt i livet, og hvordan det skal leves. Vover vi at være med sorg, kan livet få mere dybde. Det er sorgens mulighed for åbninger og udvikling.
Hvordan lever man med sorg?
Gradvis lærer man sorgen at kende, lærer at leve med den og at regulere den følelsesmæssigt. Hvilke følelser og tanker følger med, hvordan føles den i kroppen, hvilke udsving har den, og hvad gør måske sorgen dybere, eller får den til at fylde mindre? Man kan bl.a. bære sorgen ved at opøve selvomsorg og få støtte fra sine nærmeste, der kan give nærvær, tryghed og beroligelse samt praktisk hjælp. Det kan være vanskeligt for andre at sætte sig ind i sorgen, og velmente råd kan falde ved siden af. Derfor er det vigtigt at sige, hvad man har brug for, selvom det kan være svært.
Tab kan ud over sorgen skabe store forandringer i hverdagen praktisk, økonomisk og juridisk, men stille og roligt falder hverdagen til ro. Ofte finder man en måde at mindes det tabte og samtidig genopbygge livsglæde. Langsomt genfindes fodfæstet, og man genvinder livsmodet. Det kan være hjælpsomt at gøre sig klart, hvad ens grundlæggende ønsker for livet fremover er. Ud fra ens værdier og aktiv handling kan man begynde at genfinde mening.
Sorg som en forbindelse
Har man mistet en nærtstående, opretholder man en forbindelse gennem sorgen. Sorg er ikke en smerte, der skal væk i et forsøg på at komme videre. Den er tværtimod et bånd til den mistede og en måde at leve videre med den mistede på. Nyere sorgteorier lægger netop vægt på denne fortsatte tilknytning.
Der er noget ved et tab, som formentlig aldrig lader sig hele. Det kan selvfølgelig lade sig gøre og endda være gavnligt og livgivende at etablere nye relationer, men selve tabet er uafvendeligt. Sorg er netop et vedvarende bånd, og målet er ikke at bryde båndet men at bevare det. Relationen og alle de måder man har været sammen på, talt, rørt, interageret gav mening i livet, og helt konkret er alle disse muligheder for samvær forsvundet herunder de kropslige. Verden skal genlæres samtidig med, at man stadig er knyttet til den mistede.
Sorg kan deles af flere
Sorg er indlejret i sociale processer. Det indebærer, at sorg er noget, man kan føle og gøre sammen med andre fx gennem minder og ritualer. Disse forbinder fortid, nutid og fremtid. Sorg er ikke kun inde i den enkelte. Det kan indimellem føles som om, sorg adskiller os fra andre, men den kan også skabe samhørighed. Det handler for de nærmeste om at skabe rum til sorgen og anerkende, møde og forstå oplevelsen af den snarere end at give gode råd og finde løsninger. Det sårbare kan nære relationer og skabe nærhed fremfor ensomhed.